Hvilken slags nyhedslæser er du?

Som Danmarks- og verdensborger har vi hver og en pligt til at orientere os om, hvad der foregår rundt omkring i verden. Der er forskellige måder, hvorpå vi holder os opdateret på nyhedsfronten.

Den tilfældige nyhedsseer

Du sidder og kigger på dit tv. Du trykker dig ind på guide. Håber, at der er noget reality-tv, du kan se. Måske Keeping Up With the Kardashians. Yes. Det starter om to minutter. Du kan endda få starten med den her gang. Du trykker dig ind på kanalen, men hov, hvad er nu det? TV2-News? Du kom til at trykke på kanalen nedenunder. Du ser nyhedsoplæseren i sit jakkesæt i studiet. Noget om Corona. Hvad er det. What, en virus? I Danmark? Du godeste. Du bliver lidt revet med. Bliver hængende på kanalen. Du tænker, at du nok hellere må gå ud og købe noget håndsprit. Næste indslag er en reportage fra Netto. Alle landets butikker har udsolgt af håndsprit. Man ser fortvivlede mennesker stå i kø med alverdens varer, bare ikke håndsprit. Nå, så kan det også være ligemeget. Keeping Up With the Kardashians er startet.

Den religiøse nyhedslæser

Den religiøse nyhedslæser, er personen, der læser nyheder, som vi andre scroller igennem Instagram. 112 nyheder er gemt som det første bogmærke på computeren, og app-versionen er downloadet til telefonen. Den religiøse nyhedslæser kan blive suget ind i nyhedsartikler, statistikker, reportager, som ingen anden kan. Benytter enhver lejlighed til at tjekke. Er der sket noget nyt siden sidst? Har Corona-virussen ramt Danmark? Ja, for Søren. Det har den. Fordi den religiøse nyhedslæser i flere år har fuldt udviklingen af de forskellige pandemier, der har været verden over i tidens løb, kan vedkommende tænke sig til, at den næste artikel, hun scroller forbi vil være en, der melder om mangel på håndsprit i de danske apoteker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *